Alleco Systems A/S
CVR-nummer: 43895745
Søren Nymarks Vej 6X, 8270 Højbjerg
Tlf.: 53 37 65 73
E-mail: info@alleco.dk
Ikrafttrædelsesdato: 01.03.2023
CVR-nummer: 43895745
Søren Nymarks Vej 6X, 8270 Højbjerg
Tlf.: 53 37 65 73
E-mail: info@alleco.dk
Ikrafttrædelsesdato: 01.03.2023
1. Introduktion og aftalens parter
Disse handelsbetingelser (“Vilkår”) regulerer forholdet mellem
Alleco Systems A/S (“Alleco”, “vi”, “os”) og kunden (“Tenant”, “du”)
ved anvendelse af Alleco PIM og DAM leveret som en cloudbaseret SaaS-løsning (“Alleco Cloud”).
Ved at tilmelde dig og bruge Alleco Cloud accepterer du disse vilkår.
Disse handelsbetingelser (“Vilkår”) regulerer forholdet mellem
Alleco Systems A/S (“Alleco”, “vi”, “os”) og kunden (“Tenant”, “du”)
ved anvendelse af Alleco PIM og DAM leveret som en cloudbaseret SaaS-løsning (“Alleco Cloud”).
Ved at tilmelde dig og bruge Alleco Cloud accepterer du disse vilkår.
2. Definitioner
- Alleco Cloud: SaaS-versionen af Alleco PIM og DAM, hostet og drevet af Alleco.
- Tenant: Den juridiske enhed eller person, der indgår aftalen med Alleco.
- Bruger: En enkeltperson, som Tenant giver adgang til løsningen.
- Onboarding: Den initiale implementering, herunder opsætning af første kanal og integration til produktkilder.
- Data: Alle oplysninger, filer og metadata, som Tenant uploader eller genererer i systemet.
3. Ydelser under Alleco Cloud
Med et aktivt abonnement får du:
Med et aktivt abonnement får du:
- Hosting, drift og sikkerhedsovervågning af Alleco PIM og DAM.
- Adgang til opdateringer, bugfixes og nye funktioner, som Alleco stiller til rådighed.
- Support i henhold til gældende supportaftale.
- Løbende backup af kundedata efter bedste praksis.
Alleco Cloud indeholder open source-komponenter, herunder backend kode, der er licenseret under Open Software License (OSL) version 3.0.
Brugen af Alleco Cloud som SaaS-løsning udgør ikke distribution i henhold til OSL 3.0, og Alleco er derfor ikke forpligtet til at udlevere kildekode.
De oprindelige licensbetingelser og attributionstekster for open source-komponenterne opretholdes dog og kan til enhver tid ses i de tilknyttede LICENSE- og NOTICE-filer.
Brugen af Alleco Cloud indebærer ingen overdragelse af rettigheder til Alleco Systems A/S’ varemærker, navne eller brandingelementer.
4. Kontooprettelse og brug
- For at bruge Alleco Cloud skal du oprette en konto og give korrekte oplysninger.
- Du er ansvarlig for at beskytte loginoplysninger og for alle aktiviteter, der sker via din konto.
- Det er ikke tilladt at bruge løsningen til ulovlige formål, krænke tredjemands rettigheder eller overføre skadelig kode.
- Alleco forbeholder sig retten til at suspendere konti, der misbruger systemet eller misligholder disse vilkår.
5. Betaling og priser
- Abonnementet betales enten månedligt eller årligt forud.
- Betaling sker i danske kroner (DKK) og faktureres med gældende moms.
- Manglende betaling kan medføre midlertidig suspendering af adgang.
- Alleco kan ændre priser med 60 dages varsel.
6. Dataejerskab og behandling
- Alle data, som du indtaster eller uploader i Alleco Cloud, tilhører dig.
- Alleco behandler data i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR).
- Du har til enhver tid ret til at eksportere dine data i åbne standardformater.
7. Tilgængelighed, drift og sikkerhed
- Alleco tilstræber en oppetid på minimum 99,5 % pr. måned (ekskl. varslet vedligeholdelse).
- Ved kritiske sikkerhedshændelser forbeholder Alleco sig retten til straks at gennemføre nødvendige ændringer eller midlertidigt at begrænse adgangen.
- Varslet vedligeholdelse annonceres normalt mindst 48 timer i forvejen.
8. Support og service levels
- Support leveres i normal arbejdstid (hverdage kl. 9–16).
- Responstid afhænger af problemets alvor: Kritiske fejl (system utilgængeligt) prioriteres højest.
- Udvidet support kan aftales særskilt mod betaling.
9. Kundens ansvar
- Du er ansvarlig for korrekt brug af løsningen og for at sikre, at dine brugere overholder disse vilkår.
- Du må ikke omgå tekniske begrænsninger eller reverse engineere softwaren.
- Du er ansvarlig for at sikre, at du har lovlig ret til de data og filer, du uploader.
10. Opsigelse og ophør
- Abonnementet kan opsiges af begge parter med 30 dages skriftligt varsel.
- Ved opsigelse har du i opsigelsesperioden adgang til at eksportere alle dine data.
- Når abonnementet ophører, overgår du automatisk til en Alleco Selvhosted Perpetual Licens (se særskilte vilkår).
11. Overgang til Selvhosted Perpetual Licens
- Ved ophør af cloud-abonnementet tildeles du en evig brugsret til den version af Alleco, som var aktiv på opsigelsestidspunktet.
- Du overtager herefter selv drift, hosting og vedligeholdelse.
- Support, opdateringer og nye funktioner leveres ikke længere.
12. Ansvarsbegrænsning
- Alleco er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tab af data eller avancetab.
- Alleco’s samlede ansvar er begrænset til det beløb, du har betalt i abonnement de seneste 12 måneder.
13. Ændringer af vilkår
- Alleco kan ændre disse vilkår med 30 dages varsel.
- Ændringer varsles via e-mail eller på alleco.io.
14. Lovvalg og værneting
- Disse vilkår er underlagt dansk ret.
- Tvister afgøres ved retten i Aarhus som første instans.